Man svæver ikke på skyerne – men lige under dem

b_300_200_16777215_00_images_stories_Bliv_pilot_image001.jpgAarhus Svæveflyveklub har cirka 40 medlemmer, og på en onsdag eftermiddag er 8 af dem mødt op for enten at deltage i - eller hjælpe med dagens flyveskole.

Den første elev der møder ind er Erik. Han er 63 år og startede som svæveflyver for et år siden. Pludselig dumpede der et brev fra Ældresagen ind ad postkassen. Det fik ham til at tænke, at der skulle ske noget, og han besluttede, at det var tid at forsøge sig med svæveflyvning, som han altid gerne har villet prøve.

Teamwork er en vigtig forudsætning for svæveflyvning

En af de andre elever er Ole på 28, der har været i gang siden oktober sidste år. Ole er næsten færdig med første del af uddannelsen og skal snart gå solo; dvs. flyve alene for første gang. Det er en dag, man både frygter og glæder sig til, siger han.

Efter dagens briefing, hvor det baseret på vindforholdene besluttes i hvilken retning, der skal lettes og landes, gøres de sidste forberedelser inden den egentlige flyvning. Det er tidskrævende at svæveflyve. Ud af de omkring 4 timer, som eleverne bruger på banen denne onsdag, tilbringes 95 procent af tiden på jorden og 5 procent i luften, lyder det samstemmende. Tiden, der tilbringes på jorden, kræver en arbejdsindsats af hver enkelt. Der skal hele tiden gøres noget, så man er klar til den næste tur.

Det er fascinationen, der gør at Ole bliver ved at komme tilbage. At kunne glide rundt på ren luft uden en motor. Også Erik finder det fascinerende ”at prøve teorien af i praksis”. Den gode stemning og sammenholdet på pladsen er også vigtige motivationsfaktorer, og sidst men ikke mindst er følelsen af at blive skudt af sted med 90-110 km/t bedre end nogen rutsjebane, Ole har prøvet.

b_300_200_16777215_00_images_stories_Bliv_pilot_image003.jpgFlyene sendes af sted ved hjælp af en 1000 meter lang stålwire, der sidder på en tromle. Wiren fastgøres til flyet, hvorefter tromlen trækker wiren ind med så stor kraft, at flyet sendes af sted. Nærmest som en sten i en slangebøsse.

Der er dyb koncentration at spore i elevernes ansigter, når de sidder i flyet og er klar til start. Mens de er i luften skal de sørge for at disponere deres flyvning, der typisk varer 4-5 minutter, så de kan lande i det på forhånd markerede område. Samtidig skal de styre retning og hastighed. Et stykke rødt garn, der er fastgjort med tape på flyets næse hjælper dem med at vurdere, om de flyver lige for luftstrømmen. Hver elev tager to ture i træk. Derefter skal de hvile hovederne, der bliver trætte af den intensive koncentration.

Det er åbenlyst, at svæveflyvning er en sport, der kræver passion. Helmer har været medlem af Aarhus Svæveflyveklub siden 1955. Han fløj i over 50 år. Han er ikke længere aktiv, men er i stedet materialekonsulent for klubben. Instruktøren Christian fortæller, at det ikke er alle, der hænger ved. Men 10-15 procent bliver bidt af sporten og fortsætter hele livet, vurderer han. I de tilfælde bliver svæveflyvning til en livsstil. Sæsonen strækker sig fra marts til november, og i den periode bruges der mange, lange dage på flyvebanen.

b_300_200_16777215_00_images_stories_Bliv_pilot_image005.jpg

Inden start diskuterer instruktør og elev hvad der skal trænes

Det er tid for Eriks anden flyvetur. Instruktøren giver de sidste dessiner, og der meldes klar. Flyet sætter i gang. Først triller det ganske langsomt, men hurtigt øges tempoet og det suser hen ad jorden for kort efter at lette og bevæge sig næsten lodret op mod himlen, hvor det bliver til en fugl under skyerne.  

Tekst og billeder af Line Fedders, Studerende ved Danmarks Medie - og Journalisthøjskole

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Aarhus Svæveflyveklub