Ready for take off - pilotdrømmen får vinger

svvefly-endelig-pdf-4_img_0Eleverne i Aarhus Svæveflyveklub griber styrepinden og udlever drengedrømmen fra første dag

Med et lydløst sug drejer flyets næse fra vandret til lodret på et splitsekund. Som i en tivolirutsjebane suges maven ned gennem kroppen, og efterlades på jorden – 300 meter længere nede. Horisonten forsvinder fra udsigten gennem den strømlinede plastrude, og pludseligt er himmel og skyer nærmeste destination forude.

To sekunder efter indhenter maven og den psykiske bevidsthed det lille svævefly, som nu glider fredfyldt hen over Aarhus.

De små fly sendes op på denne måde flere gange om ugen på Aarhus Svæveflyveplads, når vejret ikke er for vådt.
På godt 50 meter accelereres flyet op ved hjælp af et motordrevet spil, som trækker flyet op i fart med en wire fastgjort til flyets bug. Når flyet er i luften slipper wiren sit greb, og det hvide cockpit med vindmøllelignende vinger får lov at svæve frit flere hundrede meter over jorden.

Klar til afgang. Jakob Chor sidder godt spændt fast foran instruktør Jens C. Jakobsen kort inden sin første tur i det 600 kg. tunge fly.

Jakob Chor er lige blevet medlem af Aarhus Svæveflyveklub i dag. Han er en af cirka 15 elever, der er under uddannelse hos Aarhus Svæveflyveklub.
Svæveflysæsonen strækker sig hen over forår, sommer og efterår, mens vinteren bruges på teoriundervisning og vedligeholdelse af fly og klubhus.
Som elev i Aarhus Svæveflyveklub starter man med at flyve med en instruktør på bagsædet, og når man har lært at manøvrere flyet, får man lov at flyve på egen hånd.

Faldskærm? Joystick!
Mens svæveflyet stadig står trygt parkeret på jorden, joker Jakob Chor: ”Hvor sidder håndtaget til faldskærmen?”
Jens C. Jakobsen, som er instruktør, sidder lige bag ham i cockpittet. Han forklarer Jakob, at det er det røde håndtag foran ham over instrumentbrættet, han skal bruge, hvis han vil ud, mens de er i luften.
Det bliver dog næppe nødvendigt. Jens C. Jakobsen har gennem sin lange svæveflykarriere kun oplevet en enkelt pilot, der var nødt til at springe ud med faldskærm.
Det er da også styrepinden, som sidder mellem pilotens ben, 20-årige Jakob Chor er kommet for at hive i.
”Det er farten og det at have kontrol over noget, der bevæger sig frit i luften, der fascinerer mig. Jeg har altid gerne villet være pilot, så det her er ligesom en måde at få opfyldt noget af den drøm på,” siger Jakob Chor.
”Jeg glæder mig til at mærke suset i maven, og så håber jeg på at få lov til at rykke lidt i joysticket,” griner han.

Alene i flyet efter tre timer
For at flyve alene i et svævefly, skal man være fyldt femten år og have bestået en teoriprøve. Desuden skal man have gennemført minimum 25 flyvninger og have en samlet flyvetid på mindst tre timer.
En sæson til halvanden tager det som regel, før eleverne får lov til at flyve alene uden en instruktør på bagsædet.
Vinterens teoriundervisning indeholder blandt andet fagene love & bestemmelser, meteorologi, aerodynamik, flyvelære samt instrument- og materiellære.
Man skal med andre ord lære teorien bag at beherske flyet, samtidig med at man skal lære at kende den natur, man flyver i.

svvefly-endelig-pdf-4_img_2

Erfaren instruktør. Jens C. Jakobsen har været medlem af Aarhus Svæveflyveklub siden 1992.

Vejen til farezonen
På den græsgrønne landingsbane sidder elev Jakob Chor og instruktør Jens C. Jakobsen nu klar i cockpittet til at blive sendt af sted mod tyndere luftlag.
”Det bliver rigtig fedt det her. Jeg glæder mig rigtig meget,” siger Jakob Chor, inden det cylinderformede cockpitvisir klappes i.
På et par slidte havestole, der udgør radioposten, sidder to af de andre elever og udveksler historier fra Flight Simulator og virkelighedens svæveflyvninger. Den ene fisker sin mobiltelefon op af lommen og afspiller sin ringetone:
’Hiiiiiiighwaaaaay tooo the Danger Zone!’
Temaet fra filmen Top Gun sætter stemningen.
Jens C. Jakobsen viser tommelfingeren gennem plastruden til manden ved vingen, som holder flyet i balance. Han skyder den ene arm i vejret, og der meldes klar over radioen.
Godt en kilometer nede ad landingsbanen blinker lysene på spillets tag, og wiren strammes langsomt op.

svvefly-endelig-pdf-4_img_5

”Kør ind, kør ind, kør ind!” melder den radioansvarlige til spillet, idet wiren er stram, og flyet begynder at rulle.
Fremdriften accelereres, og flyets afrundede næse løfter sig fra jorden.
”Sssshhhhuuuuuuhhhhhh!”
I en næsten lodret stigning løftes flyet op gennem den Aarhusianske efterårsblæst og ender som en rovfugl over heden. Svævende med en udsigt og et blik ud over hele Aarhus.

Flyver på solenergi
På en gråvejrsdag som denne tirsdag i starten af september flyver man kun tre til fire minutter af gangen, før man er nødt til at lande igen.
Svæveflyene har, som navnet afslører, ingen mulighed for motorisk fremdrift, og det er derfor den såkaldte termik – opadstigende luftmasser – som skal udnyttes, hvis flyet skal blive i luften i mere end nogle få minutter.
Når flyet sendes i luften, når det en højde af cirka 300 meter. Hvis man rammer termik, som skabes af energi fra sollyset, kan man stige til flere kilometers højde og flyve hundreder af kilometer omkring.

svvefly-endelig-pdf-4_img_3

Udsigten fra ASK-21. Måleren øverst til venstre viser hastighed. Måleren øverst til højre viser højde.

Mere pilot, tak!
Cirka fire minutter og en lille rundtur over det nærmeste opland efter take off er indflyvningen til landing allerede i gang.
Som at køre personbilen i garagen lander Jens C. Jakobsen skoleflyet på den ujævne græsmark blot få centimeter fra det markerede landingspunkt.

”Det var kanon fedt. Det var en fed fornemmelse at hive i pinden og selv have kontrol over flyet. Det var lige, hvad der manglede. Jeg ser bare frem til at prøve noget mere,” siger Jakob Chor efter sin første tur som elev i Aarhus Svæveflyveklub.

svvefly-endelig-pdf-4_img_4

Tilbage på landjorden. Jakob Chor ser til mens instruktør Jens C. Jakobsen udfylder detaljerne for flyvningen i logbogen. Turen varede 4 minutter.

Tekst: Søren Hansen, Foto: Esben Salling

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Aarhus Svæveflyveklub