Colorado og Rocky Mountains i US

sac2008-ec_img_0

Så blev det vist min tur til at berette om hvordan vi ”med rettidig omhu” fik brugt den Sun Air sponserede 1. præmie på to British Airways billetter – efter eget valg.

Det første luksusproblem der skulle løses var hvorhen? Buenos Aires, Sydney, Singapore, Cape Town, Mexico og Øer i det Indiske Ocean var på bordet. Og så var der lige det, om det skulle være en hurtig eksotisk smuttur for de voksne eller en længere tur for hele familien. Vi valgte det sidste, og da vi rejste med forholdsvis små børn (2½ + 6) faldt valget på en destination, hvor vi forholdsvis enkelt kunne begå os med både sprog og kultur: Colorado og Rocky Mountains i US. Som sidegevinst har vi noget familie i Denver vi kunne besøge lidt. Den beslutning har vi ikke fortrudt.

Vi er netop vendt hjem efter 3½ uge, hvor vi har besøgt de ikoniske steder som Boulder, South Dakota Badlands, Crazy Horse Monument, Mount Rushmore, Black Forrest, Devils Tower, Yellowstone National Park, Flaming Gorge, Dinosaur National Monument og Rocky Mountain National Park. Det blev til ca. 5200 km gennem Colorado, South Dakota, Wyoming og Utah – på fire hjul.

Da turen nu var vundet i en konkurrence, skulle jeg også have luft under vingerne. Jeg kom til at tilbringe et par dage i Mile High Gliding Club (MHG) lige uden for Boulder, nord for Denver. På nettet ( http://www.milehighgliding.com/ ) havde jeg set de havde en Duo Discus man kunne ”låne”. Et kik på Google Earth (højeste zoom niveau) afslørede også den let genkendelige kontur af en Duo under nattøjet og minsandten om Google Street View ikke også fjernede enhver tvivl. Jeg fik kontakt med en af deres instruktører og konkurrence pilot, Bob Farris – (med 73 regionale rekorder) – og så skulle vi bare have noget godt vejr.

sac2008-ec_img_1

Vejret i Midvesten og Mountain Region havde hele foråret og sommeren indtil nu været præget af usædvanlig mange thunderstorms med tornadoer, kraftig hagl og store nedbørsmængder. Det er monsunagtige tilstande med varm fugtig luft fra golfen der svinger op over Texas, New Mexico og Colorado. Det plejer at begynde at tørre ud i juli. Det flyves hele året fra MHG og statistikken siger 300 solskinsdage om året – så vejret er generelt til den gode side. Indtil nu havde de fra østsiden dog kun kunnet nå ind i foothills af The Rockies. Der var endnu ingen der havde været helt oppe over ”The Continental Divide” -det skulle der laves om på.

Boulder og MHG ligger i ~1.600 m / 5.300 ft (deraf ”mile”!). Et typisk slæb, med Pawnee fra asfaltbane 2,5 m bred x 400 m, går til 8.000 ft og derefter må man kæmpe sig opad og indad i the Foothills. The Rockies har ikke dybe dale, som det fx kendes fra Alperne. Her hæver landskabet sig bare massivt op til ~9000 ft i dalbundene. Toppene ligger i ca. 12-14.000 ft.

sac2008-ec_img_2

Vi fik et slæb til lidt over 8.000 ft og begyndte langsomt at kæmpe os opad i en blanding af rotor og termik.

Intrumenteringen var US style med knob, fod og vario også i knob, så det tog lidt hovedregning at få det konverteret til km+m/s. En god øvelse da man så virkelig måtte forholde sig til flyverens signaler og ens egne visuelle iagttagelser.

Mod syd var vejret allerede begyndet at bygge op med towering cumulus med nedbør og virga. Virga var i det hele taget meget udpræget både under flyveturen men også i øvrigt. Det tyder på en instabil aktiv, men ellers tør luftmasse. CU basen var i begyndelsen ca. 16.000 ft, og da der var begrænset windshear kunne vi stige godt. Mange dage er stiget lidt drilsk ved at vinden ved jorden, på østsiden af bjergene, er fugtig og østlig. I ca. 10.000 ft slår det tørre vestlige flow ind over den fugtige vind – og det giver basis for fantastiske og dramatiske meteorologiske fænomener.

Nuvel, vi kom gennem windshear og fik os kæmpet os op til US Continental Divide – WOW. Et fantastisk skue. Basen hævede sig og vi kom i 17.200 ft mens vi gled sydover under massive CU baser og gennem virga og tiltagende down-poor. Vi rendte ind i stig på op til 12 kt, men ellers var stiget sparsomt og uforudsigeligt. Vi vendte Vail (VIP skisportsby á la Aspen – et besøgværd iøvrigt) og satte kursen norpå mod Wyoming.

sac2008-ec_img_3

Store thunderstorms begyndte at bygge op over Utah på den vestlige side af The Rockies, og det var klart, det ville lukke af her ret snart. Op mod Wyoming var der 5/8 CU (tiltagende), men basen hævede sig til ca. 20.000 ft, så der var ingen panik. Vi sippede godt til ilten, ilt-oholics, mens vi cruisede afsted i godt 18.000 ft. I Wyoming faldt niveau til ca. 4000 ft, så vi havde vel godt 14.000 ft luft under vingerne et sted vest for Cheynne. Da skydækket nærmede sig 8/8 vendte vi om og satte kursen hjemad mod Boulder. Bob ville gerne vi byggede ca. 3.000 ft på i sikkerhed. Det synes jeg var lidt forsigtigt og mente vi godt kunne loppe den hjem på MC 0.5 – tsk, tsk. ”A' sku' bli' kloger'”. Da vi kom længere mod syd (Boulder), og vi kom ned hvor bjergene blev højere, og vi kom på østsiden af ”The Divide”, skal jeg eller love for, det gik nedad. Det sidste glid var vel på omkring 100 km, og af de 3.000 ft vi havde som sikkerhed smed vi de 2.300 ft pga. down-poor, virga og tiltagende modvind. Så kunne the Rocky Mountain Rookie lære det, ku' han. 1. tur blev på knap 5 timer.

sac2008-ec_img_4

Som Karen på 2½ så rigtig og spontant udtrykte det, da familien tog imod i gråvejret i MHG's beskedne klubhus: ”NU er far glad igen!”

Det var en fantastisk tur, som var hver en dollar værd – tak for den foldsvis favorabel vekselkurs. Og så snakker vi ikke mere om det

Den efter-følgende tur var gnap så begivenhedsrig og foregik i lavere højder på østsiden af The Divide.

En dag aflyste vi flyvning pga. stabil luftmasse og højtryksnedsynkning. Et skift i vejret om eftermiddagen gav dog pludselig bølger til 30.000 ft efter jeg havde forladt flyvepladsen -ærgerligt. En talemåde i Colorado siger. ”If you don't like the weather – wait 15 minutes”.

Jeg kan anbefale alle der kommer forbi Denver/Boulder og har et par hundrede dollars i lommen at lægge et smut forbi MHG og få en uforglemmelig tur over The Rockies.

sac2008-ec_img_5

Vejret i Wyoming, Utah og Colorado i øvrigt var – WOW. Høj base og klar luft..... Der er bare begrænsede pladser, der tilbyder slæb og svæveflyvning der – men sikkert et paradis for selvstartere.

Endnu engang tak til Sun Air for sponsoratet – og alt var selvfølgelig timet takket være Pilot-uret sponseret af Søren Braes.

God vind og fortsat godt SAC 2009

Christian Skov, EC

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Aarhus Svæveflyveklub