Klubben

Aarhus Svæveflyverklub blev stiftet i 1932 med forbillede i de tyske klubber, hvor man i adskillige år havde drevet organiseret svæveflyvning på et meget avanceret plan, idet motorflyvning var forbudt i Tyskland i mellemkrigstiden. Kun en klub i Danmark er ældre.

 

Sample Image

Den spæde start
Klubbens første projekt var bygningen af en ensædet skoleglider, som blev foretaget med stor ildhu på et loftsrum inde i Aarhus by. Faktisk på loftet over Cafe Jorden. Set med vore dages øjne, ville man snarere kalde den et dragefly, fordi piloten skulle sidde helt i det fri på et meget lille sæde under vingerne. Den blev færdig til at foretage sine første flyvninger nogle år senere. Det foregik da dels fra Jelshøj bakker og dels fra Ry flyveplads, hvor man foretog korte hop ned af bakkerne. Så vidt vides forgik starterne med et gummitov sat fast på flyet og spændt ud ved menneskekraft. Det var en meget benyttet startmetode dengang. Under krigen måtte der ikke svæveflyves, bortset nogle udvalgte lejre.

 

Sample Image

Tiden på Vandel - de første termikflyvninger
Efter krigen begyndte Aarhus Svæveflyveklub sin nomadetilværelse. Da flyttede klubben til Vandel for at flyve. Her gik man for første gang over til at starte i højstart vha. spiloptræk. Tosædede skolefly fandtes endnu ikke, så skolingen foregik dengang ved, at eleven på sine første ture blot skulle køre hen ad jorden og lære at holde vingerne vandrette, medens instruktøren løb ved siden af og gav gode råd. Siden fik eleven lov til at foretage korte hop, der efterhånden blev længere og højere, indtil eleven til sidst fik lov til at tage det store spring: en højstart, hvor flyet steg til ca. 200 m, hvorefter eleven foretog sit første drej og fløj tilbage og landede på startstedet, hvis alt gik vel. Småhavarier og småknubs hørte til dagens orden, men der skete kun få uheld med større personskade. Adskillige af klubbens ældre medlemmer har lært at flyve på den måde.

Svæveflyvning er andet end blot det at lære at flyve. Når man har lært at beherske flyet, vil man gerne videre. Tidligere var det højeste mål for en svæveflyver at komme til at flyve i skræntopvind, og derved blive i luften meget længere end de få sekunder, som en normal højstart varede. Skræntvind var der ikke meget af i Vandel, men til gengæld fik klubben sit første "rigtige" svævefly af typen Grünau Baby, der bl.a. havde et lukket cockpit og væsentligt bedre præstationer end de tidligere åbne typer.

Med dette fly blev det muligt fra spilstartshøjde at få fat i de såkaldte termiske opvinde, der kan bære flyet op i flere hundrede meters højde og tillader strækflyvning over store distancer. En af klubbens pionerer, Harald Wermouth Jensen, populært kaldet "Cowboy", satte dengang i 50'erne et hav af Danmarksrekorder for strækflyvning, og erhvervede det berømte sølv C-emblem nr. 1, et emblem, som også nutidige svæveflyvere stiler efter at få og er stolte af at bære.

Sample Image


Hjem til Aarhus - Tirstrup og Rosenholm

Sidst i 50'erne blev klubben, som så tit før tvunget til at flytte. Nu til Tirstrup, der dengang ikke var så befærdet, som nu. Flyvepladsen lå tættere på Aarhus end Vandel, men de termiske betingelser var ikke så gode. Her fik man sine første tosædede skolefly af typen 2G (åben type) og siden af typerne Rhönlerche og Kranich, der ikke er så forskellige fra vore dages skolefly. På denne tid anskaffedes mange andre flytyper, der stadig er i brug i dag, såsom Pirat, Lis, Blanik, Ka-8 o.m.a.

Siden klubbens start havde det været en drøm at få sin egen plads. Den drøm så ud til at skulle opfyldes, da man sidst i 60'erne fik lejemålet på en privat flyveplads ved Rosenholm. Her blev der anlagt stor bane og bygget hangarer mv. og flyflåden blev udvidet med bl.a. en Mucha.

Kirstinesminde, Skejby
I 1975 gik lykkedes det ikke at få lejemålet på pladsen fornyet. På det tidspunkt var klubben blevet slået sammen med Randers Flyveklub, og man valgte at flyve sammen fra Kirstinesminde Flyveplads ved Aarhus. Det betød bl.a. at alle piloter skulle omskoles til at starte vha. flyslæb efter et lille motorfly, og at klubben måtte sælge sit spil og købe et lille motorfly af typen Bellanca Citabria i stedet. Alle fly skulle også udstyres med en kommunikationsradio aht. den megen lufttrafik på Kirstinesminde den gang.

Med flyslæb var det næsten altid muligt at komme ud og få fat i de termiske opvinde, og Aarhus Svæveflyverklub blev derfor i en årrække en af de allermest aktive klubber i landet flyvetidsmæssigt. Ved hjælp af bl.a. forstærket liberal betalingspolitik med fast kontingent, der dækkede al flyvning, kunne medlemmerne flyve uden at privatøkonomien led overlast. Denne kontingentpolitik er stadig i kraft. I den bedste tid havde klubben næsten 100 aktive medlemmer.

Sample Image

Opbygning af flyflåden
Tiden på Kirstinesminde kunne have været særdeles positiv for klubben, da klubben jo ikke behøvede at tænke på dyre prioritetsrenter og den slags. Bl.a. fik klubben, som en af de første i landet, investeret i et tosædet glasfibersvævefly, hvori alle medlemmer har mulighed for at mærke, hvad det vil sige at flyve i et superfly med et glidetal 1:38. Glidetallet betyder at flyet fra 1 km's højde kan glide 38 km vandret. Flyet benyttes til skoling af elever i såkaldt udvidet flyvning, dvs. strækflyvning over store distancer og til begyndende konkurrenceflyvning.

I tiden på Kirstinesminde erhvervede klubben sig en række ensædede glasfiberfly: Astir, Cirrus (nu privatejet), Club Libelle og som det sidste skud på stammen en Lemke-Schneider LS4 med et glidetal på over 1:40. Med en aktiv indsats kunne man komme til at flyve i de fleste af disse fly allerede ca. 1-1 1/2 år efter, at man var gået i gang med skolingen. Klubben kunne have investeret endnu stærkere i at stå med landets bedste flyflåde, hvis man havde kendt betingelserne for den videre flyvning. De usikre forhold omkring Kirstinesmindes fremtid gjorde, at klubben kun gjorde moderate investeringer.

Tilbage til Aarhus
Trods de usikre kår, har Aarhus Svæveflyveklub været en aktiv klub. I snart 18 år har klubben arbejdet sig igennem mange forskellige forhindringer hos offentlige instanser i dens kamp for at få egen bane i Aarhus.

Aarhus Byråd gav onsdag d. 6/10-2004 det endelige fulde grøn lys for etablering af True Svæveflyvebane. Dermed blev Aarhus Svæveflyveklubs tilbagevenden til Aarhus en realitet. Vores kamp lykkedes - endelig!

Nu har klubben endelig sin egen svæveflyvebane, ordentlige klubfaciliteter, hvor det bliver rart at opholde sig sammen med klubkammeraterne. Klubben har fået et sted, hvor klubbens ånd og historie får nogle gode rammer.

 

{mosimage}



Litteraturhenvisning
Ønsker du at vide noget mere om svæveflyvning, inden du går i gang, er du altid velkommen til at henvende dig på klubbens E-mail. Du kan også hente viden ved at gå på biblioteket og låne en af de mange spændende bøger skrevet om svæveflyvning.

Fine appetitvækkere, der sagtens kan læses uden stort forhåndskendskab til flyvning er f.eks.: Carl Ullrich: "Svævepilot", Carl Ullrich: "OY - BYX, et svæveflys historie" Begge udgivet på forlaget Cumulus i Højbjerg. Endelig er der den lærebog, som alle danske og nordiske svæveflyvere læres op efter, vor "bibel": "Svæveflyvehåndbogen" af Per Weishaupt og udgivet på Flyv's forlag.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Aarhus Svæveflyveklub