Prøveflyvning

Vil du også prøve suset i maven - når wiren med 110 km/t løfter flyet fra jorden, og efter få sekunder giver dig en af Aarhus' flotteste udsigter, hvor du i stilheden kan mærke luften under vingerne - så vil vi gerne dele denne oplevelse med dig i én af vores moderne 2-sædede skolefly.

Dette kan du få mulighed for i vores 2-sædet svævefly.

Selve turen varer mellem 5 og 20 minutter, afhængig af vejret og termikken.

Når du får din første prøveflyvning bliver du samtidig prøvemedlem af klubben i en måned og har mulighed for flere ture derefter som afregnes med kr 150,- for de første 15 minutter i luften og kr 75,- for hver efterfølgende 15 minutter.

Prøvepakke Hvis du efter din prøveflyvning kunne tænke dig at prøve at være med på elevholdet kan du vælge at købe en tillægspakke hvor du får yderligere 5 prøveflyvninger med instruktør i den måned prøvemedlemsskabet løber. Du vil deltage i flyvedagen på lige fod med andre elever og dermed få en god indsigt i klubbens rutiner.

Hvordan laver jeg en aftale?
I menuen til højre på denne side kan du tilmelde dig til en prøveflyvning eller en af vores info dage.

Max vægt
Pga.konstruktion i svæveflyene er der vægtbegrænsninger i både forsæde og bagsæde. Max-vægten for vores passagerer må derfor ikke overstige 100 kg.

Periode
Vi flyver fra marts til oktober.

Polterabend flyvninger og passager flyvning generelt!
Af lovgivningsmæssige årsager kan vi ikke foretage bestilte flyvninger mod betaling, f.eks. i forbindelse med polterabend, eller udstede gavekort. 

Vi glæder os til at vise dig vores sport.

Aarhus Svæveflyveklub.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Aarhus Svæveflyveklub