30. juni 2010 By In Konkurrence

skovAarhus Svæveflyveklub har en deltager med til VM 2010 i Prievidza i Slovakiet.

Det er Christian Skov som i en årerække har opnået flotte resultater ved både nationale og internationale konkurrencer, i 2009 blev han bl.a Danmarksmester

Konkurrencen kan følges på: www.wgc2010.sk/

Følg også med på Christians blog på: cs8220.blogspot.com/

Vi håber alle at Christian tager en medalje med hjem og viser os i klubben.

20. juni 2010 By In Flyveskolen

I dag 20. juni 2010 blev det Michael Wils tur til at flyve Aarhus Svæveflyveklubs ASK 21 skolefly alene. Blomsterne, den såkaldte "solobuket" er årstidens markblomster, som man traditionen tro modtager, friskplukket fra klubbens medlemmer lige når man er landet er efter første tur alene. Glad ser han ud :-)

Wils_Samll

19. juni 2010 By In Klubben

grisPå lørdag d. 26 juni har vi planlagt en familiedag og grisefest om aftenen. Grundet forskellige omstændigheder er vi kommet lidt sent med en officiel indbydelse, men denne kommer her.

Lørdag eftermiddag fra omkring middag er familierne velkomne til at komme og se hvad vi får tiden til at gå med på flyvepladsen, måske få en flyvetur og så skal vi spille rundbold mv. Om aftenen er der grisefest og for at vi kan få arrangeret nok mad til alle er det vigtigt at du/I tilmelder jer så snart som muligt. (Skulle I senere finde ud af at I kan komme alligevel skal vi nok sørge for rigeligt mad)

Tilmelding kan ske ved at ringe eller sende en mail til mig 20472263/email:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Tilmelding kan også gøres herunder, via doodlen på hjemmesiden eller facebook tilmeldingen, vi samler alle tilmeldingerne derfra.

Pris på spisning inklusiv velkomstdrinks, og dessert 120,- (Halv pris under 15 år)

Klubhuset er nyrenoveret og vi har fået nye møbler gardiner gulve etc. så sammen med en gennemført festpyntning kommer klubhuset til at være hyggeligt som aldrig før.

Børnene er selvfølgelig også velkomne, og om aftenen vil blive opsat biograf i værkstedet med tegnefilm.

Håber vi ses, der skal en meget god grund til for at blive væk fra denne dag, som vil gå over i klubbens historie.

Kommer I...?

Med venlig hilsen

PR og Aktivitetsgruppen (Festudvalget)

 

 

18. maj 2010 By In Konkurrence

Der er i øjeblikket DM i svæveflyvning på Svæveflyvecenter Arnborg.

Aarhus har i år tre deltagere, Christian, Morten og Uffe med i standardklassen med hver deres LS8.

Resultaterne tegner i øjeblikket godt, da alle tre er placeret inden for de fire første pladser.

Det bliver spændende at se om resultatet holder frem til afslutningen på søndag. Vi håber da også at det vil lykkes at udskifte fjerdepladsen med andenpladsen, således at Aarhus vil slutte helt i top.

Held og lykke til EC, SR og SE.

Følg selv med på dm.dsvu.dk

/Michael

11. maj 2010 By In Klubben

flyinAarhus Svæveflyveklub inviterer hermed alle danske svæveflyver til en weekend med svæveflyvning fra Aarhus. Straks efter starten har du den mest fantastiske udsigt over Aarhusbugten og Aarhus by. I østenvinden varmer byen luften hurtigt op og får termikken til at blomstre. Og i vestenvinden er skybasen høj på østkysten.

Tag din svæveflyver med og flyv fra pladsen, spilstarter koster 55,- pr start. Vores daglige briefing er kl. 9 og konkurrencebriefing kl. 10 hvor dagens opgave sættes.

Der er mulighed for at tage et telt med, eller finde et overnatningssted inde i Aarhus.

I de efterfølgende hverdage 28. juni til 2. juli har vi sommerlejr på flyvepladsen, og skulle du have lyst til at blive og flyve hele ugen så er du velkommen.

Lørdag aften d. 26. juni laver vi helstegt pattegris.

Skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 20 47 22 63 hvis du har lyst til en hyggelig svæveflyver weekend i det østjyske.

Med venlig hilsen

Aarhus Svæveflyveklub

10. maj 2010 By In Klubben

tr1startPå bestyrelsesmødet d. 10. maj har vi lavet nogle tiltag, som træder i kraft fra dags dato.

Briefing fremover kl 9.00
For at imødekomme den store tilslutning vi har til flyvedagene har vi valgt at rykke briefingen frem til kl 9.00 på alle fremtidige weekender og helligdage, dette er allerede gældende fra på torsdag d. 13. maj.

Briefing til aftenskoling er stadig kl. 17, men får I fri fra arbejde kl. 16 eller tidligere så kør ud i klubben og begynd at pakke fly, spil biler etc. ud.

Elevtilmelding
Vi er meget opmærksomme på at skoledagene skal være effektive, og at alle tilmeldte skal have deres flyvninger og få noget ud af dagen. Foråret blev lagt ud med 4 A-elever om formiddagen og 4 om eftermiddagen, dette har flere gange vist sig for meget. Derfor er der for resten af maj skåret ned til 3 om formiddagen og 3 om eftermiddagen, måske det skal skæres endnu længere ned, det vil blive vurderet løbende, tilbagemeldinger modtages gerne.
Fremover må der maksimalt bookes 5 skoledage ud i fremtiden, så alle får ligelig mulighed for at tilmelde sig. Dem som pt. har flere bookinger bedes slette disse. (Bookinger til sommerlejren tæller ikke med i de 5)

Vi er opmærksomme på den store tilslutning til skoleflyvningen og vurderer om mandag også skal tages i brug til aftenskoling, hvis der kommer flere elever...

Flyvetidspakke
Vi har oprettet en flyvetidspakke gældende for alle lokalflyvningspiloter og s-piloter, pakken kan tilmeldes nu, og giver ret til fri flyvning på alle klubbens fly, såfremt flyvning foretages fra True. Pakken har 3 måneders opsigelse og ved frameldelse skal der ligesom elevpakken gå 12 måneder før den kan gentilmeldes - ellers skal der betales for de mellemværende måneder. Starter er ikke inkluderet i flyvetidspakken.
Flyvetidspakken koster 500,- pr måned og betales alle årets 12 måneder. For tilmelding skriv en mail til kassereren på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kommentarer til ovenstående modtages gerne

For bestyrelsen

Lars Jensen

30. april 2010 By In Klubben

sommerNu nærmer tiden sig til sommerlejren med flyvning hver dag fra d. 26 juni til 4 juli. I hele perioden satser vi på at vi koordinerer forplejning så der er morgenmad, frokost og aftensmad. Derforuden vil jeg gerne ASAP vide hvem som ønsker at deltage på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. samt doodle http://doodle.com/btt2h7sfhq4fznyh

Vil du skoleflyve så skal der tilmeldes som på øvrige skoledage, og gerne snarest mulig.

Som udgangspunkt er der ikke planlagt aftenskoleflyvning denne uge, men hvis der er interesse for det kan det jo sikkert godt arrangeres.

Glæd dig til en forrygende uge med masser af flyvning og hyggeligt samvær.

Mvh Lars

24. april 2010 By In Flyveskolen

Så blev det i dag, lørdag den 24. april Aarhus Svæveflyveklubs yngste medlem, Hans Christians tur til at gå solo. Efter de tre soloture blev det også til en times flyvning i den ensædede Junior. Tillykke med det :-)

/Michael

HCBsolo

11. april 2010 By In Generel uddannelse

bHar du tidligere haft S-certifikat men grundet familie eller andre omstændigheder måtte deponerer certifikatet så er det nu du sammen med foråret du skal igang igen.

Det er rigtig svært at komme igang hvis man først er gået i stå, jeg prøvede det selv fra 2002 til 2007, hvert forår kiggede jeg op på skyerne men kunne ikke tage mig sammen.

Vi har i Aarhus Svæveflyveklub fokus på dig, og har tilpasset et forløb så du inden sommerferien har fået fornyet din teori, gennemgået opflyvningen og været til fornyet s-prøve.

Hvis du har lyst, men lige har behov for det sidste skub så ring til mig på 20472263 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. så hjælper vi dig igang med svæveflyvningen igen.

Med venlig hilsen

Aarhus Svæveflyveklub
Lars Jensen

5. april 2010 By In Klubben

Hej medlem.

God Påske. Vejret var desværre ikke som man kunne ønske sig denne påske, men der er trods alt blevet fløjet en del to-sædet skoleflyvning.

En del medlemmer har brugt tid på at får bragt alle papirer i orden til de nye krav. Dette betyder at vi nu har to ensædet fly som kan flyve (PA og P5). Vi forventer at have resten klar i løbet af den kommende uge.

Vejrudsigten ser rigtig fornuftig ud til weekenden 10. - 11. april - skal vi ikke se om vi kan få det hele i luften?

Vi ses... gerne på lørdag kl. 9.30

/Michael

Side 6 ud af 29

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Aarhus Svæveflyveklub