Her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om svæveflyvning. Se også vores side med fun facts om svæveflyvning.

Uddannelsen

Alle personer over 14 år i en rimelig helbredsmæssig tilstand kan påbegynde uddannelsen til S-pilot. Inden uddannelsen påbegyndes skal pilotaspiranten bestå en helbredsgodkendelse. Denne fås hos en godkendt flyvelæge (se en oversigt her). Desuden skal du kunne afsætte nogle weekenddage i løbet af flyvesæsonen til at få instruktion. Der flyves dog også tirsdag og torsdag aftener i højsæsonen.

Category: Uddannelsen

Svæveflyvning er den absolut billigste form for flyvning der findes og dermed den billigste vej til at kunne kalde sig pilot. Kontingentet starter fra kr. 625,- om måneden med separat afregnede timepriser og starter. Fri flyvning koster kr. 1.295,- om måneden. Studerende og unge under 18 år får rabat (se Kontingent og priser). Er man flittig, kan uddannelsen gennemføres på en enkelt sæson.

En studerende eller ung under 18 år kan dermed blive pilot for prisen på en MacBook Pro!

Category: Uddannelsen

Sikkerhed er altid det vigtigste aspekt af flyvningen, både under uddannelsen og i S-pilotens videre karriere. At unge ned til 14 år kan påbegynde uddannelsen til S-pilot vidner om, hvor sikkert svæveflyvning er. Ingen elever sendes i luften uden klubbens erfarne instruktører er helt sikre på, at det er forsvarligt. Flyvning er i øvrigt statistisk set meget sikrere end at køre bil. En pilot har meget større sandsynlighed for at komme til skade på vej til flyvepladsen, end han har i luften.

Category: Uddannelsen

Der er lige så mange grunde til at svæveflyve som der findes svæveflyvepiloter. Alle flyver med deres eget formål. Du kan finde ro gennem flyvningens meditation, konkurrere om præmier i årlige konkurrencer eller starte med svæveflyvning hvis du vil være kommerciel pilot senere i livet. Læs også om, hvad svæveflyvning er.

Category: Uddannelsen

We have several members in Aarhus Gliding Club who don’t speak Danish.

Instruction can be done in English. The theoretical test is available in English as well.

Contact the club for more information.

Categories: Klubben, Uddannelsen

Load More