Efter nogle måneder i støbeskeen er AaSvKs Virtual Reality (VR) simulator nu klar til brug. Simulatoren giver en meget realistisk svæveflyveoplevelse og kan, efter en omskoling, bruges af klubbens medlemmer til træning. Gæster er desuden meget velkomne til at prøve simulatoren under opsyn af et kvalificeret klubmedlem.

VR giver en helt anderledes og realistisk fornemmelse af afstande, hvilket gør især starter og landinger meget realistiske. Dette øger træningspotentialet i simulatoren.

VR-simulatoren i brug til Classic Race 2018, hvor en interesseret gæst prøver kræfter med svæveflyvning.

Flyveoplevelsen er så realistisk, at man kan mærke suget i maven når der flyves luftakrobatik.

Simulatoren kan bruges til at træne krævende situationer som f.eks. spin, stall, skyflyvning, sidevindslandinger og meget andet. Man kan også prøve kræfter med motorfly.

Flyvning i Washington i en trike

Simulatoren bruger Oculus Rift og X-Plane 11 til at gengive flyveoplevelsen. Tak til Terma, Cipex og Leo Rasmussen Automobiler for sponsorater til simulatoren.

Kom forbi klubben og prøv!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *